Omgangsskolelærer

Berger Gundersens

LÆREBOK

FOR ALMUESKOLEN

Skrevet:

1815 – 1820

Båstad, Trøgstad, Østfold

 

 

Omgangsskolelærer Berger Gundersen.


Født 1. mai 1797 på plassen Snipa under Gimmingsrud i Båstad, Trøgstad kommune i Østfold.

Hans foreldre var Gunder Halvorsen født på Gimmingsrud den 7. oktober 1753. Død på Løvås i Båstad  14.oktober 1828 og Ragnhild Brynildsdatter født i april 1749, død etter 1801. I folketllingen for 1801 står det om Gunder Halvorsen:  ”Jordløs husm. er blind og nyder almisser”.

Bergers farfar, Halvor Evensen, født ca.1701,  var også lærer.

11. oktober 1818 giftet Berger seg med Berthe Jørnsdatter, født 11. oktober 1797 på plassen Korsveien i Høland. De ble viet i Trøgstad kirke av pastor C. F. Heidenreich. Bryllup ble holdt på bruket Løvås.
Han har i boka "Erindringer om Jordelivets Sorger og Glæder" fortalt at de i 1819 fikk en sønn som ved hjemmedåp fikk navnet Christian, men bare levde i 24 timer. Året etter kom en ny sønn som fikk samme navn, men kun levde i 9 uker. Den 28. januar 1821 fødtes igjen en sønn, Christen. Han ble døpt den 4. februar samme år. Den 24. september 1824 ble sønnen Andreas født, på Utveien. I 1828, den 25. mars kom datteren Karen. Hun døde i juli 1829. Sønnen Gunder ble født 22. mai 1829, og ble døpt 13. juni samme år. Den 9. april 1834 kom sønnen Johan til verden. Han ble døpt hjemme den 13. april, og det ble stadfestet i kirken den 20. mai, men han døde etter kort tid. 27 juni 1836 ble en ny Johan Bergersen født. Han var lærer på den faste skolen på Kirkeby i Båstad til sin død 21. august 1898. I 1842 kom ekteparets siste barn, en datter som fikk navnet Karen etter søsteren som døde i 1829.

Berger og Berthe hadde altså 4 sønner og 1 datter som levde opp, og det var omtrent det vanlige i en tid som denne. Bergers arbeide som omgangsskolelærer var dårlig betalt. Han hadde nok ikke alltid så lett for å brødfø en såpass stor familie. Av notatene sees at han flyttet flerer ganger. Foruten Løvås der han giftet seg, nevnes Torkildsrud, Gutuskaug, Skovsrud plass, Utveien,   Sørli under Raknerud og Huseby. Berger døde 21. april 1859 på Kjellgård under Smådal i Båstad.


 

Utdrag fra Berger Gundersens skolebok:

 

Det Gotiske Alfabet:

Af Arithmeticen. Brøken:

At bringe forskjellige Brøker til eens Benævnelse er: at omgiøre Brøker med forkjellige Nævnere til andre af samme Værd, men som alle have en og samme Nævner –

Regula de Tri.

Brøk Multiplicato.

Brøk Adito.

Brøk Subtractio.

Diverse Brøkoperationer.

 

Om været:

 

Januar: Er den meget stræng, bliver det et godt Aar. Morgenrøde

Nyaarsdag betyder Torden næste Sommer. Skinner Solen den 10. Januar, bliver stor afgrøde.
Vinters Solskin giver god Høsting.

 

Februar: Saa lang tid Lærken synger før Kyndelsmesse, saa længe maa den tie efter. Mildt veir om Kyndelsmesse betyder ondt Veir i Palmeugen. Som Veiret er Askeonsdag bliver det hele Fasten.

 

Marts: Ubehagligt Veir i denne Maaned betyder intet Ondt. Er Vinden sydlig tilligemed regn i denne og næste Maaned, saa meget Regn utdpaa Aaret. Langfredags Regn er ei godt.

 

April: Saa lenge som Frøene qvække førend den 25de, saa lenge maa de ei efter. Tordner det i denne Maaned, er ingen Rimfrost siden at befrygte. Blomstrer Kirsebærtreet godt, bliver Rugen frugtbar.

 

Mai: Er denne kjølig, med Dug, bliver et godt Aar.

 

Juni: Blæst, Storm og Skylregn i denne Maaned er gavnlig baade for Menneskene og Afgrøden.

 

Juli: Dersom Myrerne i denne Tid gjøre deres Tuer høiere og større enn sædvanlig, faar vi en stræng Vinter.

 

August: Svarer i Almindelighed til April

September: Paa denne Maaneds Torden følger sikkert Uveir.

 

Oktober: Trækker Vildgjæssene bort bliver snart vinter.

 

November og December: Er kulden stræng om Juul, varer Frosten lenge. Kommer stærk Frost i Advents Ugen, varer den i 8 Uger. Begiver Myrerne sig tidlig ind i sin Tue, faar vi en stræng vinter.

 

 

 

 

 

Aar 794 blev allerførst indført Fadderskab ved Daaben. I Aaret 829 bleve Michali og Alle Helgens Fest indstiftede. I samme Aar bleve ogsaa Evangelierne og Epistlerne bestemte for at forklare samme paa Søndagerne, disse bleve uddragene af en ved Navn Paulus Diaconus. Den samme var og den første som indførte Postillen for at læses af dem som ikke kom i Kirken. Disse kaldte han Postiller fordi de læses Post illa: det er efter Texterne.
Grammatikalske Konstord. Sproglære eller Grammatica.

 

Selvlydende Bogstaver

.

Vocaler.

Medlydende Bogstaver

-

Consonanter.

Enkeltlydende

-

Simplicis.

Dobbeltlydende

-

Diplonges.

Sprogets Dele

-

Parles Oral.

Stammeord

-

Vox primitiv.

Afkledningsord

-

Vox primiles.

Kiønsord

-

Archulus.

Gienstandsord

-

Nomina Substantiva.

Fællesnavn

-

Nomina Apellitiva.

Bøiningsform

-

Definatio.

Egennavne

-

Nomina propria.

Tal

-

Numerus.

Eneltal

-

Singularis.

Flertal

-

Pluralis.

Kiøn

-

Genus.

Hankiøn

-

Masculin.

Hunkiøn

-

Femininum.

Intetkiøn

-

Neutrum.

Fælleskiøn

-

Commune.

Allekiøn – Nævnefald

-

Casus.

Subjektnævnefald

-

Nominatives.

Eiendomsnævnefald

-

Genitives.

Personobjectnævnefald

-

Dativus.

Tingobjectivefald

-

Accusativ.

Paakaldelsesnævnefald

-

Vocativus.

Redskapsnævnefald

-

Ablativus.

Beskaffenhedsord

-

Adjectivia.

Sammenligningsord

-

Gradus comparation.

Lighedsform

-

Positivus.

Betingende

-

Comparativus.

Ubetingede

-

Superlativus.

Grundtalord

-

Cardinalia.

Ordenstalord

-

Ordinalia.

Stedord

-

Pronomina.

Eiendomsstedord

-

Pronomina pollesiva.

Personlige Stedord

-

Pronomen personalia.

Paavisende Stedord

-

Pronomen demonstative.

Tilbagevisende stedord

-

Pronomen relativ.

Spørgende Stedord

-

Pronomen intervgativa.

Gienstandsord

-

Pron. Resiproca.

Tidsforandringsord

-

Verbum.

Virkende form

-

Activum.

Lidende form

-

Pasivum.

Tidsforandringsord

-

Verbum deponaria.

 

Huul eller Kubik Maal for tørre Varer:
1 Læst er 12 Tønder.
1 Tønde Sild er 4 Fjerdinger eller Qvarter, eller 1 Tønde er 8 Skjepper.
1 Skjeppe er 4 Fjerdingkar.
1 Fjerdingkar er 2 Ottinger.
1 Otting er 2 1/4 Pot.
1 Skjeppe er 18 Potter.

 

Vaade varer:
1 Stykfad er 1 1/4 Fad.
1 Fad er 2 Piber.
1 Pibe er 2 Oxehoveder.
1 Oxehoved er 1 1/2 Tønde eller Ahme.
1 Tønde er 4 Ankere.
1 Anker er 10 Støbjern.
1 Støbjern er 1 15/16 Kande eller 3 Potter 3 1/2 Pægel.
1 Øltønde er 4 1/4 Kubik Fod eller 136 Potter, og med denne maales alle Fedevarer. En almindelig Tønde derimod er 4 1/2 Kubik Fod og holder 144 Potter, men en Salttønde 5 1/2 Kubik Fod eller 176 Potter.

 

Apothekervægt:
1 U. er 12 Unser.
1 Unse er 12 Drakma.
1 Drakma er 3 Skrupel.
1 Skrupel er 20 Gran.

 

Probervægt:
1 Mark Guld er 24 Karat.
1 Karat er 4 Gran.
1 Gran er 3 Green.
1 Mark Sølv er 16 Lod.
1 Lod er 16 Gran.
1 Gran er 3 Green. Anm: 16 U.
Handelsvægt udgjør 17 U.

Sølvvægt, efter den saakaldte Cølniske Vægt. Formedelst deres blødhed myntes og forarbeides Guld og Sølv ei gandske fiint, men erholder sædvanlig en Tilsætning af Kobber, hvilket kaldes at legerere.  

Hvor meget af det egte Metal der indeholdes i en saadan legereret Mark, tilkjendegives hos Guld ved Karat og hos Sølv ved Lod.

Saaledes kalles Guld 18 Karatholdig naar der inneholder 18 Karat rent Guld og 6 Karat tilsætning.

Sølv kaldes 12 lødigt naar Marken indeholder 12 Lod fiint Sølv og 4 Lod tilsætning af Kobber.


 

Stiløvelser. Tydsk.

 

 

Der Burger ist vor Gott nicht besser als der Bauer

 

 

Borgeren er ikke bedre for Gud end Bonden.

 

 

Von dem Bacher kauft man das Brot, und das Bier von Brauer.

 

 

Af Bageren kjøber man Brød, og Øl af Bryggeren.

 

 

Der Hand der Allerhochesten erholt de ganze Velt.

 

 

Den Allerhøiestes Haand opholder hele Verden.

 

 

Die Vissheit da Menchen ist ein himmlisches Gechenk.

 

 

Menneskets Visdom er en himmelsk Gave.

 

 

Der Mann ist des Veibes Haupt.

 

 

Manden er Qvindens Hoved.

 

 

Der Mannes Pflicht ist Veib und Kinder zu versorge.

 

 

Mandens Pligt er at han skal forsørge Kone og Børn.

 

 

Wer hat diesen Brief geschreiben? Ich selbst.

 

 

Hvem har skrevet dette Brev? Jeg selv.

 

 

Er hat es selbst gesagt.

 

 

Han har selv sagt det.

 

 

 

 

 

 


 

Planetenes Navne, Størrelse, Omløbstid og Afstand fra Solen.

 

Merkur

1/6 af Jordens Størrelse

Aaret 87 Dage, 23 Timer.

8 Milioner Miile fra Solen.

Venus

9 / ro af Jordens Størrelse

Aaret 321 Dage, 17 Timer.

15 Milioner Miile fra Solen.

Jorden

 

Aaret 365 Dage, 6 Timer.

21 Milioner Miile fra Solen.

Mars

5/23 af Jordens Størrelse

1 Aar 321 Dage, 17 Timer.

32 Milioner Miile fra Solen.

Vesta

1/188 af Jordens størrelse

3 Aar 224 Dage

49 Milioner Miile fra Solen.

Juno

1/37 af Jordens Størrelse

4 Aar 131 Dage

55 Milioner Miile fra Solen.

Pallas

1/15 af Jordens Størrelse

4 Aar 220 Dage

58 Milioner Miile fra Solen.

Ceres

 

4 Aar 221 Dage

58 Milioner Miile fra Solen.

Jupiter

1030 ganger Jordens Størrelse

11 Aar, 314 Dage 20, Timer.

108 Milioner Miile fra Solen.

 

Saturn

83 ganger Jordens Størrelse.

29 Aar, 166 Dage, 19 Timer

199 Milioner Miile fra Solen.

Uranus

 

84 Aar, 6 Dage, 18 Timer

398 Milioner Miile fra Solen

Solen

448000 Gange saa stor som Jorden.

 

 

 

Maanen er saa stor som 1/50 af Jorden. Dens aftstand fra samme er 51000 Miile, og dens Omløbstid om Jorden 27 Dage og 8 Timer.

 


 

Af Gramatiken.

Hovedord eller substantiver ere de Ord som betegne Gjenstande, der ere eller kunde tænkes som selvstændige. F.ex. en Mand, en Sandhed, et Brød, et Øiemaal. De kjendes derpaa at man kan sætte Artikelen en eller et foran og bagved dem. F. ex. Egennavne: Paris, Kjøbenhavn, David, Anton. - Fællesnavne: By, Hund, Kirke, Huus. Egenskabsnavne: Overilelse, Frygt, Godhet, Klogskab o.s.v.


Substantiverne kan være i enkelttallets eller flertallets Form. Ex: Mand - Mænd. Bord - Borde. Huus - Huuse. Flertallet er undertiden Enkelttallet fuldkommen ligt: Baand, Haar. Men som oftest dannes Flertallet af Enkelttallet, enten ved Endetilleggene er og er: Lov - Love, Bord - Borde, Stage - Stager, Kone - Koner. Bi - Bier, Hindring - Hindringer, eller ved Vocalens Forandring: Mand - Mænd, Barn - Børn, eller og ved saavel ved at føie Endetillæg til Enkelttallet, som og at forandre Vocalen: Rod - Røtter. Nogle have intet flertall, saa som Metallers, Jordarters, Urters og Vexters Navne: Guld, Sølv, Høe, Mel, Smag, Visdom o.s.v. De henhører enten til Fælleskiøn eller Intetkiøn, som tilkjendegives ved Ordene en og et, den og det.

Fælleskiønets Artikler er "en" og "den". Intetkiønets Artikler er "et" og "det": en Dyd, en Mand, den Kone - et Bord, et Menneske, det Huus.

Bestemmelses-Ord ere Ordene den, det, en, et, at sette foran Substantiverne: Den Mand, det Huus, de Børn, en Kone, et Menneske - del
Endestavelserne "en" - "et" - "ene" eller "ne" føiede til Ordenes Endestavelse. Beskaffenheds-Ord eller Adjektiver ere de som udtrykker en Beskaffenhed eller Egenskab ved et Substantiv, og som lader sig føie til dette: en syg Mand, en rund Kugle. Adjektivet kan og staa som et Hovedord, Subjekt, da det bemærker, foruden en beskaffenhed, tillige de væsen, hvortil denne beskaffenhed føjes: den Gode, det Store.


Adjektiverne modtage Forandring med hensyn til det eller de Substantives Tal og Kjøn hvortil de føjes: En god Mand, gode Mænd, et godt Bord. Den Beskaffenhed eller Egenskab, som tillægges en Gjenstand, kan tænkes i større eller mindre Grad.  

 

Beskaffenheds-Ordene siges derfor at modtage visse Comparationsgrader: Denne Comparation finder især sted ved de Ord som ende paa "ende", "nd", "et", "t" og "isk". Adjektiver som ej lader sig comparere kaldes regelrette, saasom: god, bedre, bedst; ond, værre, værst; ung, yngre, yngst o.s.v.

 

Talord eller Numeration: Disse ere Gjenstandens Antal, og kan være Mængdetal eller Ordenstal: Mængdetal "syv", Ordenstal "den syvende". Stedord eller Pronomen ere de, som naar en Gjenstand kort tilforn er nævnet, settes isteden for denne Gjenstands Navn for at undgaa den idelige gjentagelse.

 

Gjerningsord eller Verber ere de som tilkjendegiver hvad en Person eller Ting gjør, virker, handler eller lader, eller og at denne befinder sig i en vis Tilstand: Bonde pløjer, Jorden harves. De kjendes derpaa at man kan sette et stedord foran dem. Verberne forandres med Hensyn til de forskjellige former, Maader, Tider og Tal i hvilke de bruges. Bindeord eller Conjunctioner ere de Ord, som idet de sammenbinde Ord eller Gjærninger i en Tale, tillige udtrykke de Forhold hvori de sammenbundne Ord eller Sætninger staa til hverandre.

 

Biord eller Adverbier ere de Ord som føjes til Verberne, Adjektiver og Forholdsord, og betegner en Omstendighed ved disse: Han læser sagte, en meget glædelig Tidende, leve udenfor Byen.

 

De inddeles i visse klasser, eftersom de udtrykke en Steds, Tids, Grads, Maades eller Aarsagsomstændighed, en Forøgelse, Indskrænkning, Bekræftelse, Negtelse, Orden, Spørgsmaal m.m. Forholds-Ord eller Prepositioner, udtrykker de forskjellige Forhold, hvori flere i Forbindelse bragte Gjenstande staar til hinanden: Bogen ligger paa Bordet, under, ved, bag Bordet.  

 

Om Ordenes Retskrivning.
Ordene skal skrives saaledes som de rigtig udtales. Da Skriftsproget bør saavidt mulig udtrykke Mundsproget, saa bør Vocalerne "e" , "i" og "u" fordobles i enhver lang Stavelse som ender paa en Consonant. F. Ex.: Meel, Leer, breed, Viin, Liim, Muur. Undtagelser ere "min", "din", "sin", April, og de fleste Ord som ende paa c, d, g og v, naar disse ei med andre kunne forvexles.

 

Det lange "o" modtager isteden for at fordobles, et understøttende "e". Exempel: "foer" av farer. Eller bør hverken "ø" eller "a" understøttes. Consonanterne b, d, f, g, k, l, m, n, p, r, s og t, som have forved sig en kort, men betont Vocal, fordobles i alle Ord hvortil føjes et nyt af en Vocal begyndende Endetillæg, dersom Ordets Vocal, uagtet Endetillægget, vedbliver at være kort: En Stub - Stubben, Bred - Bredden, Hof - Hoffet, m.m. Derimod: Laan - Laanet, Skab - Skabet.

 

Bogstavet z staar som en Consonant forved den følgende Vocal, og udgjør med denne een Stavelse. Afledsordene beholder de samme Bogstaver som deres Stamord have: binder - bandt, finder - fandt, følger - fulgt, dølger - dulgt, vælger - valgt. O skrives naar det tydelig høres. E bruges ogsaa i den betonede Endestavelse af Beskaffenhedsord som efter Udtalen ende paa J O U Y og Aa naar nemlig disse staa i Flertallet, eller med Bestemelsesordet den og det. Ex.: Frie Mænd, den froe Kone, o.s.v. Bogstavet H skrives foran Consonanter i adskillige Ord, som derved udskilles fra andre, dem lignende. Ex.: Hjord, hvis, hvor, hvine. Ligeledes i Hjem, Hjerne, erhverve, hjelpe og mange flere. Med store begyndelsesbogstaver skrives alle Hovedord. Ex.: - jeg har sørget for Mine, som du har sørget for Dine.
Religion.

Menneskene ere forbundne til at lyde Guds Lov, thi han er deres Skaber, Opholder, Overherre og Velgjører; de ere hans Skabninger, hans Undersaatter som have alt af ham, og ikke engang være til uten ham. Han har derfor den naturligste Rettighed til at forpligte Menneskene. Det er deres egen højeste Lyksalighed at lyde hans Love, thi de ere i alle Henseender Mennesket nyttige.

 

Hoved-Hensigten, hvorfor Guds Søn aabenbarede sig i vort Kjød, var at antage sig det elendige menneskelige Kjøn, gjøre det værdigt for Gud, som den vise og retfærdige Overherre, at han tilgav Synden og indtog os i en salig Evighed, og endelig selv forkynde os Guds naadige Vilie, og bestyrke os i den til vor Omvendelse og Helligjørelse.
Menneskenes Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men at tjene, og give sit liv til en Gjenløsning for mange.

 

Det er umuligt at bære sandhedens Fakkel igjennen en Folkevrimmel, uden hist og her at svide enten et Skjæg eller et Hovedtøj. Foretag dig aldrig noget, hvortil du ikke har Hjerte at bede om Himmelens Velsignelse. Den Mand som skammer sig ved at være fattig, vilde være stolt hvis han var rig.

 

En fast Tro er den bedsteTheologi, et godt Levnet den bedste Philosophi, en ren Samvittighed den bedste Lov, og Maadelighed den bedste Medisin. Et muntert Ansigt og Tilgivelse er den bedste Gave for en Forglemmelse. Veien til Lærdom er ikke Vei for den uopmerksomme. Der behøves baade Mod og Flid for at betræde den.

 

Det at tage fat paa møisomme Arbeider, og tisidesætte Adspredelsene, der frister fornemlig den tidlige Alder: Flid til at arbeide sig frem, at indlade Kundskaberne fra mange forskjellige Kilder, og siden at anvende dem til fleres Oplysning.

 

Men Lærdoms Elskeren har til Opmuntring det Haab og den smigrende Udsigt, at han ikke arbeider forgjeves. Ved at udbrede nyt Lys i Sandhedens Rige, ny og nyttig Kundskab blandt Medborgere og Medmennesker, stifter han sig et Navn der lever efter ham. Den sande Lærde er altid den sande store. Hans Navn hædres, hans Minde agtes, hans Gravsted omspørges, naar ofte de kostbareste Monumenter staa forgjeves, fordi Manden hvis Navn de forkynder har intet andet som Minde om sig end dette.


Malling: Religion kalder man den Samling af hellige Lærdomme, der viser os Gud, hans dyrkelse, og Veien til at behage ham. At undskylde sine begaaede Feil, tjener som oftest kun til at forøge dem; at forsvare dem er kun at fordoble dem: Langt bedre gjør man i at tilstaa dem, men allerbedst naar man vogter sig for at begaa dem. Tænk før du taler, og var dine Ord naar du ytrer din Tanke. Det er bedre at tie end at tale ubesindigen.

 

Den sindige har Herredømme over sig selv. Sorg og Glæde, Kjælighed og Vrede, Haab og Frygt, kan ytre sig hos ham, men de forvilde ham ikke. Nyd hvad Gud har beskaaret dig, undvær glad hvad du ikke har. Som enhver Stand har sit Gode, saa har og enhver sin Byrde. Ved Kuur voxe kun vore Lidelser, den formindske visselig ikke nogen Nød. Vær glad! og tak Gud for Vand, og for Salt og Brød. Erfarenhed er en god Skolemester, men holder en noget kostbar Skole, og dog er det i den de fleste lære noget.

 

Lær Ærefrygt for Gud, hans Ord og Helligdom. Tit synes rige Folk, de kunne ham undvære. Gud kan undvære dem, det er den sande Lære. Og Himmelen ved hvorhen, tilsidst de Herrer kom.

 

Bedre er det at jeg vogter mig for Feil, end at undskylde mig naar jeg har begaaet dem. Sig ikke du vil fordrive Tiden. Tiden fordriver baade mig og dig. Kundskab i Religionen er Grunden til den sande Visdom; Følelse af Religionen Grunden til den sande Dyd; og kun ved Visdom og Dyd blomstrer den sande Lyksalighed.

 

Ørkesløs er den som ikke arbeider, doven er den som ikke gider arbeide. Den ørkesløse fortjener at ynkes, den dovne at foragtes. Den som omgaaes med Vise, skal blive vis; men den som er Daarernes Staldbroder, skal faa Ulykke. Ulykke skal forfølge Syndere, men Gud skal betale den Retfærdige med Godt. Gud har, som vor Overherre og Lovgiver, i sin Lov bestemt hvorledes vore Gjerninger i denne dobbelte Hensigt skulde være.

 

Vore Gjerninger er gode, naar de alle komme overens med hinanden, og _anden enkelt Handling han ser paa og drømmer i, men det er hele Mennesket. Om du døer i Dag, hvad følger da med dig i Graven? Den Værdighed, du fikk af andre Mennesker? Din Rigdom? Nei! Ikkun den Lykke at have gjort Nytte i Verden er den eneste som ikke forlader dig. Kan du derfor erhverve dig den, saa vær fornøiet.

 

Den som vil at man skal ære ham blot for hans Rigdom, kunde med ligesaa god Grund ville at man skulde ære Bjærge, hvori der er Guld, Altid at være beskjeftiget med rosværdige Forretninger, er et sikkert Mærke paa en Mand af sande Fortjenester. Smaa Feil kunne voxe frem til store Laster; vær derfor Opmærksom paa Feilene, at de ikke fæste Rod. Uden kundskab og Gud, uden ærbødig Hengivenhed for ham, vor Skaber, vor Overherre, vor Velgjører, vakle vi som Røret for Vinden mellem Feiltrin og Laster.

 

Det Maal vi skabtes til naa vi ikke, retskaffen Dyd er os fremmed; og den varige Sindsroe, hvorpaa sand Lykke grunder sig, bliver ikke vor Lod. Vel kan Synderen skabe sig Øieblikkets Vellyster, og glimre ved en og anden Handling han udøvede og syntes smuk, men Glimren fordunkles, Vellysten svinner bort, og Handlingen holder ikke Prøve for det altseende Øie, thi den savner sin indvortes Værdi.

 

Søg stedse at forestille dig i din Sjel et levende og Værdigt Billede og Guds Fuldkommenheder, at vedligeholde dig det nærværende, og aldrig at betragte det uden med Ærbødighed, forbinde ogsaa dagelig dette Middel med Bønner.

 

De fornemste Dyder i hvis besiddelse Mennesket finder Salighed , Sindsfornøielse og Aandens sande Høihed ere: Ærbødighed og Kjærlighed til Gud, Magt og Herredømme over sin Begjerlighed, Retfærdighed og Kjærlighed mod vore Medmennesker, Flid og Arbeidsomhed i sit eget Kald, Rolighed og Taalmodighed i Ulykke, Ydmyghed, Fortrolighed til og Hengivelse guddommelige Forsyns Tilskikkelser. Orden, Lærevillighed og Opmærksomhed ere Egenskaber som nødvendigt maa findes hos den som vil lære noget tilgavns.

Man bør vise Ærbødighed for det, der er andre ærværdigt! man bør i henseende til Meninger, lade Enhvær den Frihed vi selv forlange. Forhverv dig en tydelig, fuldstændig og verbevisende Kundskab om dine Pligter og deres Yperlighed. Fortsæt denne Kundskab omhyggelig og bevar den for Vildfarelser. Anvend tillige denne Kundskab bestandigen paa dit Hjerte og Levnet, forbered dig viseligen til enhver Dag, og prøv dig nøie ved sammes Ende. Søger du den sande Visdom og Sindsrolighed, saa søg da den fra din Ungdom, i at kiende og daglig at udøve Menneskets almindelige og særdeles Pligter.

 

Betænk at intet gjør salig, uten Samvittigheds Roe, og at ingen forspilder din Lykke, uden du selv. Af meget Tale kommer tit Fortred, men Taushed er sikker. Lydighed mod vore Foreldre er ikke blot vor pligt, men ogsaa vor Fordel: fik vi Livet af dem, saa forlenge vi det ved Lydighed mot dem; thi Lydighed er det første Bud med Forjettelse, baade om lykkeligt og langt Liv.

 

Man bør frivillig efterkomme sine Pligter, uden Hensyn til Fordeel, Ære eller Fornøielser. Samvittighedens Bifald er man da vis paa, om end at anden Løn udebliver. Det bedste Middel til at udbrede en ædel Yndighed over sit Ansigt, er at man bestræber sig for at Hjertet er fyldt med Religion og Dyd, som udbrede Høihed og Fornøelighed deri. Bedre er det at jeg vogter mig for at begaa Feil, end at uskylde dem jeg har begaaet.

 

Formedelst Dyden stiger du op til Fuldkommenheden. Den gjør dig først Livets Beqvemmelighed skjøn. I Modgang ophøier den dig over din Skjæbne. I det sidste Øieblik, naar alle forlader dig sorrigfuldt, da skal den i himmelsk Skikkelse staa ved din Side, og følge den Aand som har elsket den ind i Herlighedens Verden. Naar du klæder dig reen og varmt, saa har du fyldestgjort Naturens, og Fornuftens krav i denne Post, at gjøre mere er at røve fra Trængende, for at behage en fosset Verden.  

 

Den sande Rigdom bestaar ikke deri at man har meget, men deri at man er fornøiet med det man har. Siig ikke; jeg skal skjules for Herren; mon nogen skulde komme mig ihu af det Høie. Mon den som plantet Øret, skulde han ikke høre? Eller den som dannede Øiet, skulde han ikke see. Stenen af Veggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den. Enhver Stand har sit gode og sine Byrder. I dem alle befinder man sig vel, naar man frygter Gud og lader sig nøie. Hav altid en god Samvittighed! ved intet af dine Skridt maa dit Hjerte have nogen Bebreidelse at gjøre dig i Henseende til Handlingerne og Midlerne.  

 

Den ædelmodige er det ikke nok, at ha selv og glad og uden Trang: han ønsker og at andre ere det. Gjerne opmuntrer han derfor den nedtrykte, gjerne hjelper han den Forladte, gjerne rækker han Haanden til den Trængende. Fordel og ros er ikke det han søger. Glæden i andres Øine er al den Løn han attraaer. At unskylde hos os selv Daarligheder som vi ikke kunde lide hos andre, det er at ville heller selv være en Nar, end see andre være det. Man kan see hvor lidt Gud agter Rigdom, af de Folk som han giver den til.

 

De allerbehageligste Samtaler ere sammensatte af Høfligheder og Usandheder. Hvorsomheldst der har med smigrende Ros indtaget sin Ven, bør ansee sig selv som en Skjelm og sin Ven for en Nar. Der er mange som har slaaet sig fra Verden, ligesom Eva forlod Adam, for at holde i Enrum Samtale med Djevelen.

 

Den som siger en Løgn, mærker ikke hvilket Arbeide han paatager sig, thi han maa opfinde tusinde andre for at forsvare den første. Fruentimmer ansee deres Elskere ret ligesom Kort.

 

De benytte sig af dem til at spille med i nogen Tid, og naar de have vundet, da kaster de dem bort og begjære nye; og de tabe undertiden med de nye, alt hvad de have vundet med de gamle.

 

De gamle Folk som rose stedse den forbigangne Tid, vilde næsten indbilde os at der var ingen Daarer i deres Tider. Men det er tillykke at de ere selv blevne ilive for at bevise det motsatte.

 

Man bliver udraabt for Gjerrighed, mere ved Sparsommelighed i ringe Ting, end være Huusholder i anseelige Udgifter. En liden Sum om Aaret vilde befri mange Folk for den Skjændsel at agtes for gjerrrig.

 

Mange Menneskers Forstand er ligesom en Blenlygte, der tjener alleneste ham som bærer den, og lyser kun for ham selv. Det er lige anstødeligt at tale med Forstand naar man er iblandt Tosser, som det skulde være uhøfligt at hviske en i Øret. En Tosse bliver lige fornærmet ved begge Deele, efterdi han veed ligemeget hvad man siger.

Det er umuligt at et vanartigt Menneske kan elske det almindelige bedste; thi hvorledes kunde han elske en Milion Mennesker, han som aldrig har elsket noget Menneske? Det allersikreste Middel til at faa Ord for at være en viis og klog Mand, er, naar nogen siger sin Mening, at man bifalder den.  

 

Den der ikke er fornøiet med det nærværende, er heller ikke fornøiet med det tilkommende. Livet er langt nok til en Pilegrims Reise; og dersom den Vandrende glæder sig ved at det lakker ad Enden med hans Reise, skulde vi ikke gjøre ligesaa?


 

Tiggerens Lykke. - Et Tankespill i en ledig Time.
I Almindelighed talt, saa er Betlerstanden i og for sig selv meget indtagende. Vor Fornøielser blive ikke ved nogen Ting bedre befordrede end ved Mængden af vore Nødvendigheder.

 

Den som tørster, hungrer og fryser meget, føler en langt større Fornøielse ved Mad, Drikke og Varme, en den som har Alting i Overflødighed.

 

Hvad er en Konge, der aldrig behøver at hungre eller tørste, som ofte behøver over tyve store og smaa Ministere for at opfinde en eneste ny Behagelighed, mod en Tigger at regne, som i sex Timer om Dagen udholder Frost, Regn, Hunger og Tørst, og saaledes bragt al sin Trang til det høieste, men om Aftenen endelig nyder Løn, og roelig mætter og lædsker sig.

 

Han sover roelig og ubekymret; han betaler ingen afgifter, han gjør ingen Tjenester, lever usøgt, uefterspurgt, umisundt; gjør og besvarer ingen Complimenter; bruger daglig kun en eneste Løgn, rødmer ikke ved noget Hul paa sin Strømpe, kløer sig uden Skam hvor det kløer, tager en Kone og skiller sig fra hende uden at det koster ham en Skilling, avler Børn uden at bekymre sig om hvorledes han vil kunne forsørge dem; boer og reiser sikker for Tyve, finder ethvert Herberge beqvemt, og overalt Brød, lider intet ved Krig eller falske Venner, trodser den største Herre og er den hele Verdens Borger.

 

Hvor besvælig er derimod ikke den flittige Arbeiders Tilstand, som stræver fra Morgen til Aften og ærnærer sin Familie i sin Sveed. Alle offentlige Byrder falde paa ham. Ved en Fiendes Indfald maa han skjelve. For at vedligeholde sin Anseelse og Credit maa han ofte behjelpe sig med Vand og Brød, ja lige saa ofte tilbringe Nætterne med ængstelige Bekymringer, og udgyde mang en hemmelig Taare.

 

Naar man saaledes sammenligner den ærlige, flittige Arbeider med Betleren, saa maa man tilstaa at det er en meget stærk Fristelse til, heller at tigge end at arbeide. Det eneste, som der endnu synes at mangle Betleren, er, at deres Næringsvei ansees for lidt vanærende.

De asiatiske Lande.

Sibirien

225 000 Kvadratmile

5 Mill. Indb.

De caucasiske Lande

6 000 Kvadratmile

2 mill. Indb.

Tatariet

25 000 Kvadratmile

25 Mill. Indb.

Chinesisk Høiasia

80 000 Kvadratmile

Ubekjendt

Landene v. for Indus

Ubekjendt

Ubekjendt

Asiatisk Tyrkie

25 000 Kvadratmile

20 Mill. Indb.

Arabien

45 000 Kvadratmile

12 Mill. Indb.

Persien

40 000 Kvadratmile

18 Mill. Indb.

 

Landene i øst for Indus:

Farindien

70 000 Kvadratmile

100 Mill. Indb.

Bagindien

40 000 Kvadratmile

Ubekjendt.

Thibet

15 000 Kvadratmile

Ubekjendt.

China

69 000 Kvadratmile

150 Mill. Indb.

 

De afrikanske Lande:

Egypten

8 000 Kvadratmile

4 Mill. Indb.

Tripolis

5 000 Kvadratmile

Ei bekjendt

Tunis

3 400 Kvadratmile

Ei bekjendt

Algier

6 000 Kvadratmile

Ei bekjendt

Keiserd. Fez og Marokos

8 000 Kvadratmile

4 Mill. Indb.

Sahara Ørkenen

60 000 Kvadratmile

Ei bekjendt.

Skjult med Flyvesand

Nubien

15 000 Kvadratmile

Gandske ubekjendt

Abysinien

12 000 Kvadratmile

Gandske ubekjendt

Nigerien

80 000 Kvadratmile

Gandske ubekjendt

Senegambien

30 000 Kvadratmile

Ei bekjendt

Nedre Guinea eller Kongo

Ei bekjendt

Ei bekjendt

Terra dos Fiumes

Ei bekjendt

Ei bekjendt

Zanguebar

Ei bekjendt

Ei bekjendt

Øvre Guina

Ei bekjendt

Ei bekjendt

Hottentottenes Land

Ei bekjendt

Ei bekjendt

Sofalu og Monomotapa

Ei bekjendt

Ei bekjendt

Etiopien

Ei bekjendt

Ei bekjendt

 

Menneskeslægten har blot een Oprindelse, men formedelst Luftens og Climaets Forskjellighed, under hvilke de bo, adskiller dem. Hvorfor man i Almindelighed henregne dem til fem Raser eller Varieteter, nemmelig:


1. De causiske hvide, med røde Kinder, som er den Oprindelige, hvortil Europæerne høre.
2. De Mongoliske, hvidgul stive Haar og fladt Ansigt. Dertil høre Lapper og Eskimoer.
3. Den ætiopiske, sort med brusende Haaar som de fleste Afrikanere.
4. Den Amerikanske, lysebrune med stive Haar og fladt Ansigt.
5. Den malayiske, mørkebrune, sortlokked Haar, bred Næse og stor Mund, som Australierne med flere.

 

Europas Lande

Norge

5.600 geografiske Kvadrat-Miile

1 Mill. Indb.

Dannemark

1.000 geografiske Kvadrat-Miile

1 ½ Mill. Indb.

Holland

600 geografiske Kvadrat-Miile

2 Mill. Indb.

De Britiske Øer

6.000 geografiske Kvadrat-Miile

16 Mill. Indb.

Sverrig

8.000 geografiske Kvadrat-Miile

2 Mill. Indb.

Russland

85.000 geografiske Kvadrat-Miile

30 Mill. Indb.

Preusen

2.000 geografiske Kvadrat-Miile

3 Mill. Indb.

Tydskland

10.000 geografiske Kvadrat-Miile

23 Mill. Indb.

Spanien

9.000 geografiske Kvadrat-Miile

10 Mill. Indb.

Portugal

2.000 geografiske Kvadrat-Miile

3 Mill. Indb.

Frankrige

15.000 geografiske Kvadrat-Miile

40 Mill. Indb.

Helvetien

800 geografiske Kvadrat-Miile

1 ½ Mill. Indb.

Italien

3.200 geografiske Kvadrat-Miile

12 Mill. Indb.

Galizien

2.500 geografiske Kvadrat-Miile

3 Mill. Indb.

Ungern

5.600 geografiske Kvadrat-Miile

9 Mill. Indb.

Warskau

1.500 geografiske Kvadrat-Miile

3 Mill. Indb.

Tyrkiet

10.000 geografiske Kvadrat-Miile

12 Mill. Indb.

 

I Europa er:

4 Keiserdømmer:

1.Frankrige

Hovedstad er Paris

Keiser Ludvig den 18de, s. 1814.

2.Russland

Hovedstad er St. Petersburg

Alexander 1. Paulovitsch.

3.Østerige

Hovedstad er Wien

Frantz den 1ste siden 1792.

4.Tyrkiet

Hovedstad er Constantiopel

Storsultan Mahmud. 1808.

 

18 Kongeriger:

1. Dannemark

H stad: Kiøbenhavn

Konge: Fridrik d. 6te s. 1808

2. Norge

H stad: Christiania

Konge: Carl Johan s. 1814

3. Storbritanien og Irland

H stad: London

Konge: Georg d. 3die s. 1760

4. Sverrig

H stad: Stockholm

Konge: Carl Johan

5. Preusen

H stad: Kønigsberg

Konge: Fridrik Wilhelm s. 1797.

6. Sachsen

H stad: Dresden

Konge: Fridrik August s. 1806.

7. Westphalen

H stad: Cassel

Konge: Hieronymus Napoleon s. 1807.

8. Wurtemburg

H stad: Stuttgart

Konge: Fridrik Wilhelm s. 1806.

9. Bayern

H stad: Munchen

Konge: Maxmilian Joseph s. 1806

10. Bøhmen

H stad: Prag

Konge: Franz den 1ste s. 1792.

11. Spanien

H stad: Madrid

Konge: Joseph Napoleon s. 1808.

12. Portugal

H stad: Lissabon

 

13. Italia

H stad: Milano

Konge: Napoleon den 1ste s. 1805.

14. Neapel

H stad: Neapel

Konge: Joachim Napoleon s. 1808.

15. Sicilia

H stad: Palermo

Konge: Ferdinand Imanuel s. 1802.

16. Sardinia

H stad: Cagliari

Konge: Wictor Wmanuel s. 1802.

17. Ungern

H stad: Presburg

Konge: Frantz den 1ste s. 1792

18. Galizien

H stad: Lemberg

 

 

Europas Inhold i Kvadrat-Mile er 159.400.

 

Europas Folkemengde ere 185.500.000.

 

 

Sprogene eller de forskjellige Mundarter i Europa:
Ialt 32, som ere: Det Italienske, som er en Datter af det Latinske, og hvormed det Portugisiske, Spanske, Franske, samt det Romaniske som tales i en del av Helvetien ere beslægtede.


Det Tydske Sprog har tvende Dialecter, nemmelig det Høi- og Plat-Tydske, med de sidste kommer det Hollandske meget overens.  

 

Det Islandske Sprog er det gamle Nordiske, heraf har det Danske, Norske og Svenske sin Oprindelse, der desuden er beslægtede med det Tydske.

 

Det Engelske Sprog er en Blanding af det Angelsachsiske, Franske, Danske, Normanniske Celtiske Sprog, af hvilke det Irlandske og det nuværende Walesiske nedstammer.

 

Det Slaviske Sprog, heraf er det Bøhmiske, Polske og Russiske at andse som forskjellige Dialecter. Det Ungarske Sprog ligner det Findske, hvormed det Estlandske og Litauiske igjen har nogen Lighed.

 

Det ny Grækiske er meget forskjellig fra det gamle. Det Tyrkiske Sprog er et Tartarisk Sprog, blandet med Persisk og Arabisk. Det Wallachiske Sprog er fordærvet Latin.

 

Udraabstegnet (!) sættes efter et Udraab. Tankestrege (-) etter hvilke Tegnet bruges til at betegne en Pause eller Standsing i Tankerne. Ex: Pludselig stansede jeg og saa - lutter Taage.

 

 

Af Geografien.


Norge:
Norge grænser mod N. til Nord-Ishavet; mod V. og S. til Nordsøen, mod Ø. til Sverrig og Rusland, hvorfra det skilles ved Fjeldstrekningen Kjølen. Norge ligger imellem 58. og 17. grad N.B; og gaar næsten igjennem 14 Lengdegrader, og er altsaa 200 geografiske Miil fra S. mod N. - eller fra Lindesnes til Nord-Cap. Kongeriget Norges Størrelse er 5.640 gegrafiske Kvadrat-Miile fradraget Fjordenes og Indsøernes Flade-Indhold. Og en Folkemængde af en Million Mennesker.

 

Stifterne i Norge ere:

A. Agershuus Stift

1360 Kvdrat-Mile stort

400.000 Indbyggere

B. Christiansands Stift

660 Kvadrat-Mile stort

140.000 Indbyggere

C. Bergens Stift

730 Kvadrat-Mile stort

140.000 Indbyggere

D. Trondhjems Stift

890 Kvadrat-Mile stort

160.000 Indbyggere

 

Dertil Nordlands og Finmarkens Amt.

Nordlands Amt

800 Kvadrat-Mile stort

70.000 Indbyggere

Finmarkens Amt

1.200 Kvadrat-Mile stort

30.000 Indbyggere

Tilsammen 2.000 Kvadrat-Mile og 100.000 Indbyggere.

 

Fjorde og Bugter i Agershuus Stift.
1. Singel-Fjord indesluttes af Hvaløerne samt Sverrigs og Norrigs Fastland. Denne danner  Svinesund og Iddefjord, den danner og Rigsskjellet paa denne Strækning.
2. Christiania-Fjord er 12 Miil lang fra Færder til Christiania. Denne Fjord danner Græsvig-Bugten, Mosse-Fjorden, Bonnefjorden, Bjørvigen, Drams-Fjorden
3. Tønsberg-Fjord.
4. Sande-Fjord.
5. Laurvigsbugt.
6. Skiens-Fjord, denne eler sig igjen i 4 arme.
7. Kragerø Bugt,
8. Christiansands Bugt, der optager Ottern Elv. Og en arm løber i N. og optager Topdals Elv.
9. Stavanger Fjord, den nordligste del af den kalles Bukke-Fjord.
10. Bommel og Hardanger-Fjord er 18 Mile lang.
11. Kors-Fjord i S. og Gjelte-Fjord i N.
12. Sogne-Fjord er 18 Mile Lang.
13. Nordfj.
14. Romsdals-Fjord.
15. Trondhjems-Fjord; den optager Orkedals-Fjord og Værdals-Fjord.
16. Salten-Fjord.
17. Vest-Fjorden, i N.V. er den bekjente Malstrøm.
18. Alten-Fjord, i Finmarken.
19. Porsanger-Fjord, 15 Mile lang.
20. Varanger-Fjord.  

 

Bjerge og Forbjerge.
Grændsefjeldet Kjølen er en stor Fjeldstrækning, som begynder i N.Ø. I Finmarken og gjør Grændseskjel imellem Sverrig og Norrig indtil Fazsefjeld, hvor den forlader Rigsgrændsen og løber ind i Sverrig imellem Varmland og Dalarne.


Dovre-Fjeldet er en Arm af Kjølen, 24 Mile langt og 10 bredt.


Lange-Fjeld, Norges længste Fjeldstrækning, er 72 Mile langt, fra Dovre indtil nederst i Christiansands Stift, hvor det sydligste, under 58 Grader N.B. Stat er det vestligste u. 62 Grader N.B. Agdenæs under 63 1/2 Grader N.B. Nordkap er det nordligste, under 71 1/2 Grader N.B.
Norkyn ligger under samme Bredde.  

 

Indsøer.
Mjøsen,                                              12 Mile lang og 1 1/2 Mil bred.
Femund-søe i Østerdalen er                 8 Mil Lang og 1 M. bred.
Øieren                                                5 1/2 Mil lang og 1/2 Mil bred.
Rands-Fjord i Valders er                    9 Mile lang.
Tyrifjord paa Ringerike.
Sælbon-søe ved Trondhjem               4 Mile lang.  

 

Stæder i Norge.
Christiania, Rigets Hovedstad, 59 Grader 55 Grader N.B. 9000 Indb.
Moss, 7 Mile S. for Christiania, er en gammel By. 1500 Indb.   
Fridrikstad, anlagt af Fridrik d. 2den og har            2000 Indb.
Ladepladse ere Soon, Hølen, Krogstad og Sponvigen og Drøbak.

Drammen, 4 Mile i S.V. for Christiania har 7000 Indb.
Holmestrand, 7 Mile fra Christiania
Tønsberg, den ældste Stad i Norge, med 1600 Indb.
Laurvig med Fridriksværn Festning har  2000 Indb.
Skien, 4 Mile i V. for Christiania. 2000 Indb.

 

Ladepladsene Porsgrund, Brevig og Langesund har 3000 tilsammen.


Ladepladser vest for Fjorden er Svelvig, Aasgaardstrand og Sandefjord.


Kongsberg, 8 Mile V. for Christiania har 6000 Indb.
Kongsvinger i Solør. Grændsefestning. 11 Mile Ø. for Christiania
Øster-Riisøer, ved Foden af en steil Klippe har 1300 Indb.
Christiansand, anl. af Christian 4. i 1641. Stiftstad, 5000 Indb.   
Farsund er en lille Handelsstad med 500 Indb.
Flekkefjord i Lister. 600 Indb.
Agerø er en Ladeplads 600 Indb.
Stavanger har 2500 Indb.

 

Bergen er den eneste Kjøbstad i Stiftet og har 19000 Indb.,
men er Norges største og betydeligste Handelsstad. Den er anlagt 1070 af Oluf Kyre og ligger under 60 Grade 15 Grade N.B. I Bergens Stift ligger Baroniet Rosendal, som er det eneste i Norge.


Trondhjem, anlagt 997 af Olaf Trygveson.              9000 Indb.
Christiansund har                                                      1000 Indb.
Røraas har                                                                 1500. Indb.
Molde har                                                                  900. Indb.
Tromsøe, Hammerfest. Vardøhus Festning er Jordens nordligste.

 


 

Den gjerrige og hans Naboe.
En Gnier beklagdede sig engang for sin Naboe, at man om Natten havde stjaalet hans Skat fra ham, som han havde gravet ned etsteds i sin Have, og at man havde lagt en Steen i Stedet. Naboen svarede, at han dog ikke havde brugt sin Skat, og at han skulde indbilde sig at Stenen var Skatten, og at han altsaa ikke var fattigere.

Gnieren svarede, at var han end ikke fattigere, saa var dog en Anden saa meget rigere, og at det var det som gjorde ham saa inderlig ondt.  

 

Indbildning gjør Spøgelser.
To gamle Koner som troede fast paa Spøgelser, Gjengangere og alt saadant, kom hinanden imøde paa Marken om Natten. Den ene kom fra en Mølle og gikk til Byen; den andre gik fra Byen og til Møllen.

Da de nu kom nær henimod hinanden, holdt den ene den anden for et Spøgelse, og ingen af dem dristede sig til at gaa videre fremad; men saasnart den ene gik tilbake, rykkede den anden gandske sagte efter hende. Dermed bleve endnu mere forskrækkede, saa at tilsidst ingen af dem vovede at gaa af Stædet. Skjælvende og bævende blev de altsaa staaende og gloede paa hinanden indtil Dagen brød frem, og see!


Da var det to gamle Koner som kjendte hinanden meget vel. De lo nu bege selv af deres Frygt, men da de ikke kunde tie med hvad der var hendt dem, blev de til Latter over hele Byen.

 

Som Mand er klædt, bliver Man hædret.
En hollandsk Kjøbmand, som kom hjem med velholden Skib og Ladning, fik at høre, at Rygtet gik, at han var forlist. Han tog meget usle Klæder paa og gaar, Dagen før Fartøiet kom i Havn, paa Børsen. Ingen hilste ham eller kjendtes ved ham. Dagen efter lægger Skibet ind, og man begyndte at losse den kostbare Ladning. Han klædte sig nu prægtigt, og viste sig igjen offentlig. Nu gik alle ham imøde, tog ham i Haanden og gratulerede med Ankomsten. Han svarede intet, men takkede sine Klæder.

 

Forskjelligt.
Et Ord af to Stavelser, den første betyder noget man bereder af et vist Indsect, den sidste noget som man spiser paa, det hele noget som Regnen ikke kan trænge igjennem? Naar man kunde forene Ungdommens Drifter med Alderdommens Erfarenhed, var den menneskelige Natur Fuldkommen.

 

Tegn paa gode Kør og Kalve.

En Kalv bør have 9 Tender i Munden, har den saa, kan den blive en god Koe; men haver den mindre, bliver den aldrig en god Melkekoe. Til gode Køer høre følgende:
1. Stort Yver, store lange Patter.
2. At Hullerne ved Enden af Melkeaarene under Bugen ere store.
3. At Haleleddene gaar nedenfor Laarets Led, og at Halens Haarqvæst naar til Kløverne.
4. At der, for paa Kanten af hendes Bovblad, og ligesaa bag i hendes Laar, skal findes et Hul,
hvori man kan legge Enden af 2 Fingere.
5. De midterste Ledde eller Ryghvirvler maa der være kjendelig videre Rum imellem end de øvrige Ledde.

6. Imellem de bagerste Ribben maa være 2 Tommer.

 

 

 

Berger Gundersens skolebok omfatter også en del regne-eksempler, gyldentall-tabeller, påskemånedsberegninger og annet som ikke er tatt med her.

Boken er nedskrevet en gang mellom 1815 og 1820 med enkelte tilføyelser senere, og ble brukt i Almueskolen i mange år. Mesteparten av stoffet er sikkert hentet fra de få bøkene han hadde tilgang til.